WTC TOWER – Ballerups nye pejlemærke

Siden World Trade Center Ballerup blev etableret i 2014 er det gået stærkt. Vi har oplevet et massivt ryk ind, og i dag huser vi ca. 120 store og små virksomheder, møde- og konferencefaciliteter, et fitness center og et Healthcare Center med 22 klinikker. Derfor tager vi i sensommeren 2018 første spadestik til et 15-etagers kontortårn på knap 20.000 kvadratmeter. Med det nye kontortårn fordobler vi kapaciteten i World Trade Center Ballerup og visionen er at skabe Danmarks mest attraktive Business Center.

15 etager med mange muligheder
Med fælles møde-, café- og spisefaciliteter samt loungeområder til uformelle møder indbyder WTC til åbenhed og dialog på tværs af de mange virksomheder. Den filosofi tager vi med ved byggeriet af tårnet, hvor centrum for de mange kontorer vil være et indre glasoverdækket atrium. Her vil der være gode muligheder for uformel kontakt på balkoner, trapper mv. samt visuel kontakt på tværs af etager.

Ballerups nye pejlemærke
Det nye kontortårn bliver et smukt vartegn for Ballerup. Kontorbygningen fordeler sig over 15 etager med godt 1.000 kvadratmeter på hver etage. Alle lejemål bliver lyse og indbydende og får en storslået udsigt over området. De nederste syv etager indrettes til Office Center med mindre kontorlejemål, mens de øverste fire bliver indrettet med større lejemål. De midterste fire etager indrettes til serviced apartments.

Læs mere i brochuren