Ny projektchef i Kongeegen A/S
Velkommen til Lars Bertel Sørensen, der netop er tiltrådt som Projektchef i Kongeegen A/S.
Med over 30 år i entreprenørbranchen er Lars Sørensen en erfaren herre, der er er uddannet som bygningskonstruktør og har varetaget opgaver som entrepriseleder, projektleder og projektchef, i fag-, hoved- og totalentrepriser. Opgaverne har blandt andet være renoveringsopgaver af fredede og bevaringsværdige ejendomme som Ulfeldts Gård i Køge, tribune på Klampenborg Galopbane, den nuværende ”Den Kongelige Restaurant” og Kongelogen på Skodsborg Sanatorium.
Lars har blandt andet arbejdet 10 år hos det daværende Rasmussen og Schiøtz, hvor han bl.a. var ansat i renoveringsafdelingen for fredede og bevaringsværdige bygninger. Efterfølgende en lang årrække hos bl.a. Brandis og Karl Popp. Derudover har Lars også fungeret som mentor for bygningskonstruktørstuderende på KEA under udarbejdelse af speciale og eksamen.