Ejerlejligheder i nyistandsat liebhaveri i Vedbæk

1. februar 2024

Denne smukke ejendom fra 1900-tallet er gennemgribende renoveret med respekt for ejendommes sjæl og historie.

Ejendommen indeholder fire lejligheder fra 204 m2 – 273 m2, én på hver etage, som hver især byder på en bemærkelsesværdig detaljerigdom og gennemført luksus. Det er løsningen til de kvalitetsbevidste købere, der drømmer om lige dele funktionalitet og æstetisk charme, som man ikke kan købe fra nyt: højt til loftet, smukke sildebensgulve og alt i alt en fantastisk herskabelighed med stukkatur, karnap og dertilhørende strømlinede elementer i de store, åbne rum.

Denne eftertragtede balance kommer med alt fra elevator, balkoner og altaner, alt efter hver enkelt boligs placering i den smukke ejendom, som desuden hæver sig stateligt på den over 2.000 m2 store grund.
 
Haven er velholdt og er prydet med smuk, gammel beplantning. Dertil hører bl.a. den eksklusive brugsret til  terrasser, to private parkeringspladser til hver lejlighed forberedt til ladestandere og desuden ganske fornuftig opbevaringsplads i eget skur. Glæd jer allerede til solvarme fredelige stunder i rammerne af dansende løvtræer og høj hæk. 

Læs mere om ejendommen