Auktionshuset.com styrker organisationen
Auktionshuset.com har pr. 1. november ansat COO Anders Gudmundsson.
Anders Gudmundsson får det overordnede ledelsesansvar for Auktionshuset.coms syv auktionshuse, hvor fokus indledningsvist vil være at styrke samarbejdet afdelingerne imellem, optimere udnyttelsen af eksisterende ressourcer samt sikre trygge rammer for kunderne.
Indehaver af Auktionshuset.com Ib Henrik Rønje ser frem til samarbejdet: ”Vi er meget glade for at have fået Anders med ombord, da han med sit strategiske blik for forretningsudvikling, sit markedskendskab og solide erfaring fra branchen, kan bidrage til eksekveringen af vores strategiske mål.”
Anders Gudmundsson glæder sig over at have fået muligheden for at være med til at definere Auktionshuset.coms rolle i markedet: ”Jeg ser et stort potentiale for Auktionshuset.com. Med udgangspunkt i mine kompetencer og brede erfaring fra auktionsbranchen, ser jeg frem til at sikre et optimalt samspil mellem det strategiske og det driftslige. Mit fokus er på procesoptimering og på at skabe transparente rammer for medarbejderne, hvori de kan yde deres bedste til gavn for kunderne.”
Anders Gudmundsson kommer fra Bruun Rasmussen, hvor han de seneste godt 9 år har haft det overordnede ansvar for adskillige faglige afdelinger, samt været drivkraften i forskellige projekter på tværs af organisationen. Senest at finde, få ombygget og indrettet nyt domicil, hvor både kundernes oplevelse og optimering af intern drift var i fokus.
Anders Gudmundsson er 47 år, gift på 17. år og har tvillinger på 12 år.
For yderligere information kontakt venligst direktør Jakob Venø Schougaard, Kongeegen A/S på jvs@kongeegen.dk eller mobil 4193 4368.