Særdeles præsentabelt lejemål på én af de smukkeste ejendomme i Nordsjælland

29. august 2022

Lyngebækgård er beliggende i landlige omgivelser mellem Rungsted og Nivå med vid udsigt over Øresund.

Ejendommen er beliggende kun få hundrede meter fra Strandvejen, ca. 3 km fra Helsingørmotorvejen og 30 km fra Rådhuspladsen.

Lyngebækgård har i de senere år gennemgået en omfattende renovering, og indeholder – udover privatbolig for ejeren i hovedbygningen – en række moderne lejemål samt en polo club i de tidligere avlsbygninger og arbejderboliger.

Lejemålet er beliggende på 1. sal og indeholder bl.a. et storrumskontor, et mindre kontor, frokoststue og 2 toiletter, hvoraf det ene er med bad. Lejemålet er lyst og venligt med mange store kviste og har en pragtfuld udsigt til åbne marker og Øresund. Anvendelsesmulighederne er mange og lejemålet har tidligere været anvendt til både kontor, showroom og yoga. Den nuværende indretning fremgår af vedlagte plantegning.

Læs mere om lejemålet