Den sidste lejlighed i Forsvarskommandoens tidligere hovedbygning i Vedbæk er nu solgt

3. januar 2022

Således er samtlige 8 eksklusive lejligheder på Melchiorsvej 1 nu solgt, og ejendommen går en ny tid i møde.

Den herskabelige og bevaringsværdige liebhaverejendom beliggende på Melchiorsvej 1 i Vedbæk, er opført i 1911 og har indtil 1930 været anvendt til privatbolig. Fra 1930-2006 har ejendommen huset nogle af Forsvarskommandoens mange stabsfunktioner og blandt andet været anvendt som kontor.

I 2017 blev ejendommen – med stor respekt for ejendommens sjæl og historie – ombygget til 8 eksklusive boliger. Således er mange flotte detaljer som ornamenter, relieffer og svungne trappeløb videst muligt bevaret. Lejlighederne har alle terrasse og/eller altan og de øverste boliger har sundkik.