Vi søger en Projektchef med erfaring i renovering

22. december 2021

Kongeegen A/S søger en erfaren projektchef til vores spændende nybygnings- og renoveringsprojekter beliggende i og nord for København. Du får ansvaret for udvalgte projekter og ejendomme i en veldrevet virksomhed, med højt til loftet og ambitioner om fortsat vækst.

Du har styr på paragrafferne og er både på byggepladsen og bag skrivebordet på kontoret. 
Uanset hvor du er, har du ansvaret for at:

  • Tænke helhedsorienteret, planlægge og organisere.
  • Styre økonomien.
  • Udarbejde proces- og tidsplaner.
  • Sikre og følge op på kvalitet, optimering og funktionalitet.
  • Forhandle med underentreprenører og eksterne rådgivere.
  • Koordinere diverse fagfolk og samarbejdspartnere.

Erfaring med projektudvikling gennem alle faser
Du har en relevant byggeteknisk baggrund og flere års erfaring med samtlige faser af processen. Du har en faglig profil, der sikrer konstruktive processer og løsninger på et højt niveau. Du sidder fx i et entreprenørfirma, hvor du er fortrolig med at styre projekter og byggesager med en faglig kyndig hånd. Du får det fulde ansvar for udvalgte nybygnings- og renoveringsprojekter, hvorfor vi forventer:  

  • Du har erfaring med projektudvikling og -styring fra A-Z.
  • Du har styr på både økonomien, myndighederne og juraen.
  • Du har erfaring med forhandling med myndigheder, rådgivere og entreprenører.
  • Du er god til at oprette og fastholde netværk og bruge det aktivt – og du har sikkert allerede et godt netværk i branchen.
  • Du følger opgaverne helt til dørs.

Smittende engagement, diplomatisk sans og pondus
Som person evner du både at have det store overblik og have styr på de små detaljer. Du er vant til at arbejde yderst struktureret med mange bolde i luften samtidig med, at din vedholdende og handlingsorienterede natur sikrer, at tidsplaner og økonomi overholdes. Med dine stærke kommunikative evner og smittende engagement skaber du gode relationer til både kolleger og samarbejdspartnere. Du kan se dig selv i et uformelt og dialogbaseret miljø, hvor fokus er at skabe resultater og værdi. Du refererer direkte til COO Jakob Venø Schougaard.

Vi tilbyder

  • Et afvekslende og spændende job i en velfungerende virksomhed med gode kolleger.
  • Frihed under ansvar.
  • Fleksibilitet.
  • Løn efter kompetencer.
  • Kort vej fra idé til handling.

Om Kongeegen A/S
Kongeegen A/S er et ejendomsselskab, der primært investerer i bolig- og erhvervsejendomme med udviklingspotentiale beliggende i og nord for København. Selskabet varetager udvikling, udlejning, vedligeholdelse og drift af de til koncernen knyttede ejendomme med det formål, at optimere ejendommenes funktion og værdi. Du bliver en del af et mindre team på 10 dedikerede kolleger, der holder til på Lyngebækgård i Nivå – en af Nordsjællands smukkeste landejendomme. Læs mere på www.kongeegen.dk

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jakob Venø Schougaard, COO, Kongeegen A/S på mobil 4193 4368 eller jvs@kongeegen.dk.

Send din ansøgning senest den 20. januar 2022 til jvs@kongeegen.dk. Vi indkalder løbende til samtale.