Kongeegen A/S søger erfaren Projektleder

4. december 2018

STILLINGEN ER BESAT

Kongeegen A/S søger en erfaren projektleder til vores mange spændende renoveringsprojekter beliggende i og nord for København. Du får ansvaret for udvalgte projekter og ejendomme i en veldrevet virksomhed, med højt til loftet og ambition om fortsat vækst.

Du er både ude på byggepladsen og bag skrivebordet på kontoret.
Uanset hvor du er, har du ansvaret for at:

  • Tænke helhedsorienteret, planlægge og organisere.
  • Styre økonomien.
  • Sikre og følge op på kvalitet, optimering og funktionalitet i hele gennemførelsesfasen.
  • Forhandle kontrakter med underentreprenører og eksterne rådgivere.
  • Koordinering af diverse fagfolk og samarbejdspartnere.
  • Udarbejde proces- og tidsplanlægning.


Solid erfaring, diplomatisk sans og pondus
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som bygningskonstruktør eller ingeniør – eller måske har du en håndværkerbaggrund krydret med den rette projektledererfaring og naturlige lederegenskaber. Det væsentlige er, at du er fortrolig med samtlige faser i og områder af renoveringsprocessen og har styr på det faglige, herunder både økonomien og juraen, samt følger opgaverne helt til dørs.

Som person evner du både at have det store overblik og have styr på de små detaljer. Du er vant til at arbejde yderst struktureret med mange bolde i luften samtidig med, at din vedholdende og handlingsorienterede natur sikrer, at tidsplaner og økonomi overholdes. Med dine stærke kommunikative evner skaber du gode relationer til både dine kolleger og andre samarbejdspartnere. Du kan se dig selv i et uformelt og dialogbaseret miljø, hvor fokus er at skabe resultater og værdi. Du refererer direkte til COO Jakob Venø Schougaard.

Om Kongeegen A/S
Kongeegen A/S er et ejendomsselskab, der primært investerer i bolig- og erhvervsejendomme med udviklingspotentiale beliggende i og nord for København. Selskabet varetager udvikling, udlejning, vedligeholdelse og drift af de til koncernen knyttede ejendomme med det formål, at optimere ejendommenes funktion og værdi. Du bliver en del af et mindre team på 20 dedikerede kolleger, der holder til på Lyngebækgård i Nivå – en af Nordsjællands smukkeste landejendomme. Læs mere på www.kongeegen.dk


Yderligere information
Kongeegen A/S, Jakob Venø Schougaard, COO, mobil 4193 4368, jvs@kongeegen.dk