Category: Ikke kategoriseret

PREMIERE: 8 eksklusive lejligheder i herskabelig ejendom i Vedbæk i salg

Søndag den 10. september kl. 13.30-14.00
slår vi dørene op og byder indenfor i 2 prøveboliger i den herskabelige ejendom fra 1911, der er under ombygning til 8 moderne lejligheder. Ombygningen foregår med respekt for husets sjæl og historie. Således bevares husets mange flotte detaljer så som ornamenter, relieffer og svungne trappeløb – alt sammen typisk for sin tid. Lejlighederne er på 83 m2 – 276 m2 i op til tre plan med 2-4 værelser. Alle boligerne har altan, balkon eller terrasse, hvorfra du kan nyde den fantastiske udsigt over området. Og bor du øverst oppe, forkæles du med sundkig. Læs mere om lejlighederne

Kongeegen A/S har købt Nebbegård i Hørsholm

Den tidligere høj- og efterskole Nebbegård er naturskønt beliggende mellem Isterødvejen og Ravnsnæsvej ved Sjælsø. I mere end fem år har bygningerne stået tomme efter Isterødskolens konkurs i 2011. Nebbegård rummer i alt 8 bygninger på godt 5.000 m2 beliggende på et 45 hektar stort grundareal.

“Planen er at renovere og istandsætte bygningerne og indrette 30-40 ejerboliger med store fællesarealer. Vi ønsker at genskabe stedets storhed og liv, og tror det kan blive en charmerende lille landsby. Vi er allerede i dialog med Hørsholm kommune om at genanvende bygningerne til boliger og har aftalt det første møde,” siger direktør Ib Henrik Rønje.

Borgmester Morten Slotved er meget positiv over planerne for Nebbegård: “Det lyder meget interessant, og jeg vil gerne – indenfor de rammer der er i den nye planlov – arbejde på at få liv derude.”

Se mere om Nebbegård

 

World Trade Center i Ballerup kan bygge op til 15 etager

En enig kommunalbestyrelse vedtog på sit sidste møde inden sommeferien, at godkende en ny lokalplan, der giver mulighed  World Trade Center Ballerup kan opføre en 15 etagers bygning på grunden.

World Trade Center Ballerup er blevet en stor succes. I løbet af kort tid blev alle kontorer lejet ud og siden har man stået med et pladsproblem, fordi der stadig er efterspørgsel efter at få kontor
i huset på Borupvang.

Læs hele artiklen fra Ballerup Bladet den 4.juli 2017

31 rækkehuse i Allerød

Brdr. Rønjes tidligere domicil på Sjælsø Allé i Allerød, er under ombygning til 31 attraktive rækkehuse. Boligerne bliver på ca. 100 m2 – 175 m2 alle i to plan med opholdsrum i stueplan og soveafdeling på 1. salen. Alle boligerne får egen have samt carport. Boligerne forventes at stå indflytningsklar ultimo 2017.

Send en mail til Lenette Lydolph på lel@kongeegen.dk hvis du ønsker at modtage nyheder om rækkehusene, samt modtage materialet så snart det foreligger.

World Trade Center Ballerup planlægger udvidelse

Godt 80 pct. af de 17.800 etagemeter i World Trade Center Ballerup er nu lejet ud efter et år med et massivt rykind, så flerbruger huset nu tæller ca. 130 lejere. Desuden har mange virksomheder i huset fået vokseværk og vælger derfor at flytte til større lejemål i bygningen. Endelig har åbningen af WTC Healthcare Center føjet 22 sundhedsklinikker og et fitnesscenter til paletten af serviceydelser for husets egne brugere og de 40.000 mennesker, der arbejder i området. Det giver alt i alt mod på at udvide.

Vi bygger helst i højden
Succesen betyder, at ejerne af det store flerbrugerhus vil gøre brug af byggeretten til yderligere 10.000 etagemeter. Gerne i form af et kontortårn på 10 etager, der harmonerer med den eksisterende bygning i sit arkitektoniske udtryk. ”Det kræver selvfølgelig, at Ballerup kommune kan lide vores idé om at bygge i højden”, siger adm. direktør Ib Henrik Rønje, Kongeegen A/S, der er eneejer af World Trade Center Ballerup. Han regner dog med, at man under alle omstændigheder sætter spaden i jorden, så snart der foreligger en kommunal aftale om byggeriets udformning og finansieringen er puslet på plads.

Plads til flere konferencer og møder
Den erfarne ejendomsudvikler forventer at kunne præsentere kommunen for et ambitiøst nybyggeri allerede til foråret, hvor en udvidelse mod Borupvang kan gøre plads til små og mellemstore lejemål. Derudover skal World Trade Center Ballerup styrkes yderligere som konference- og mødecenter, hvor nybyggeri og ansættelse af nøglepersoner skal sætte handling bag ordene. ”Filosofien bag WTC Ballerup er jo at skabe et åbent og imødekommende forretningsmiljø, hvor man både trives som lejer og som gæst til en konference eller et møde her i huset. Vi er nået et godt stykke vej de første par år, men har endnu større ambitioner med flerbrugerhuset, der i sit koncept går godt i spænd med det internationale WTC brand, som vi jo er en del af”, siger Ib Henrik Rønje.

13.000 deler arbejdsplads med andre
Dermed flugter WTC Ballerup den internationale trend, hvor virksomheder i stigende grad vælger at leje sig ind på kontorhoteller med få serviceydelser eller i Business Centre med hele paletten. WTC Ballerup hører afgjort til den sidste kategori, men favner dog alle behov fra en enkelt arbejdsstation til større lejemål.  ”Det sociale aspekt er samtidig vigtigt uanset lejemålets størrelse, og vi oplever, at lejerne både netværker indbyrdes og gør forretning med hinanden på kryds og tværs her i huset”, siger Ib Henrik Rønje. Skønsmæssigt er der ca. 200 kontorhoteller herhjemme og ca. 13.000 danskere har deres arbejdsplads i flerbrugerhuse, lyder vurderingen fra portalen Matchoffice.dk, der formidler denne type udlejning.

Lejligheder til både salg og leje på Henriksholm

Er du interesseret i en lejebolig på Henriksholm skal du ikke tøve for længe. 50 % af leje-lejlighederne er således allerede udlejet. Vil du hellere købe en lejlighed, er dette også en mulighed. For at du bedre kan fornemme arkitekturen og rummeligheden har vi møbleret 2 lejligheder – hhv. en 2-værelses på 80 m2 og en 3-værelses på 125 m2, begge beliggende i stueplan. læs mere på www.henriksholm-boliger.dk

 

Velkommen til vores nye hjemmeside

Vi håber med denne nye hjemmeside at give dig en bedre oplevelse samt at gøre det endnu lettere for dig at finde det lejemål du søger.

Kongeegen A/S sælger Pakhuse i København

De 3 ejendomme på Østerbro er solgt til ejen-domsselskabet Jeudan.”Vi fik et godt tilbud på nogle ejendomme, som vi har brugt 10 år på at udvikle, og som rummer en god friværdi. Vi var kommet til et punkt, hvor vi enten skulle se projektet som en langtidsinvestering eller sælge,” siger ejer Ib Henrik Rønje, Kongeegen A/S.